PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Her kan du poste alt om smykkefremstilling, perler og smykkedesign som du ikke kan få til at passe ind i en af de andre fora.
JCPH
perle
Indlæg: 5
Tilmeldt: lørdag, 14. december 2013 00:04

PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf JCPH » lørdag, 14. december 2013 00:11

Hej

Her kommer lidt info som flere har efterspurgt om KEA’s professionsbachelor i smykker, teknologi og business.

Opslaget her er en sammensætning af svar på mange forskellige spørgsmål jeg har fået fra personer som overvejer at søge ind.

Lidt om mig og min grund til start på studiet.

Min baggrund er meget præget af smykker - jeg har lavet smykker i guldsmede værksted siden jeg gik i folkeskolens 7 klasse – hvilket selvfølgelig har lært mig en del som jeg kan bruge på uddannesen ( www.facebook.com/josefinebruusjewelry - mine projekter). Ved siden af skolen driver jeg en virksomhed hvor vi også til daglig arbejder med produktdesign mv. (http://www.nordisktrae.dk) Dette giver mig et fedt drive da meget af den undervisning vi får på uddannelsen kan bruges direkte i praksis i min hverdag.
Derudover drives jeg meget af min interesse for teknikker, materialer, håndværk og ny teknologi som jeg kan bruge i mine projekter både i og udenfor skolen.
Jeg overvejede først at søge elevplads hos en guldsmed, men da jeg syntes at håndværksuddannelsen manglede noget fremadsyn mht. teknologien, business og design valgte jeg i stedet den helt nye PBA på KEA.
Det vil til en hver tid være ideelt for ansøgere at have en baggrund eller hverdag som giver fordele og forhøjet interesse i studiets kommende projekter, hvis man arbejder med relevante projekter udenfor skolen. Men det er bestemt også muligt at ansøge blot med interessen i en fremtid indenfor smykkebranchen.

Generelt er der rigtig mange muligheder for kontakt med erhvervslivet på KEA’s uddannelser som giver os en masse fede og relevante cases at arbejde med.
Vi arbejder stort set altid projektorienteret – i øjeblikket skifter vi stort set hver uge underviser og tema – engang imellem er det sammenhængende projekter som ender ud i længere forløb.
Vi arbejder ofte hele vejen fra den valgte målgruppe og helt til det færdigt designede solgte smykke med display, markedsføringsmateriale, produktionsbeskrivelser, konkurrentanalyser, forbrugerundersøgelser osv osv.

I forhold til opbygningen af hele studiet:
Det første semester foregik meget undersøgende. Vi arbejdede på at hele holdet fik et godt udgangspunkt i forhold til materiale kendskab, en smule håndværks kendskab, læring af 3D tegning og brug af laserskærer. Vi arbejdede ofte med smykkets historie og generel designhistorie – læren om barok og forskellige andre stilperioder. Også business delen blev der åbnet op for i relevante cases i forhold til smykker.
I andet semester arbejdes der stadig meget projektorienteret hen mod kommende forløb og eksamener. Dette har f.eks. været forløb om semiotik, trendspotting, produktion til butikker og oprettelse af online platforme til visning af projekter og egne designs.

Som optagelseskravet til studiet lyder er matematik og engelsk med – faget matematik bruges ikke som sådan, men til en hver tid vil det være godt at kunne basis matematik i både håndværksfaget i form af præcision af mål på smykker og i forhold til prisberegning. Engelsk bruges også i de fleste fag da vi ofte har engelsksprogede tekster i undervisningen. En af vores undervisere underviser f.eks. også kun på engelsk.

I forhold til optagelsesprøven varierer den fra år til år og det er aldrig til at vide hvad de kommer på. Men en sammensætning af et design element, et teknologi element og et business element vil ikke være utænkeligt. Hvis man ønsker at ’læse op’ til prøven vil det være en ide at se på optagelsesprøverne fra de sidste to optag.
Det vil til en hver tid også være smart at have en generel viden om smykkebranchen – så et tip er f.eks. at læse artikler, finde ud af hvad der egentligt findes af brands, tjekke priser på forskellige ting, undersøge materialer mm.
Personligt brugte jeg al tiden til prøven men syntes tiden var passende – det er ikke min fornemmelse at mange havde særlig stress med prøven.
Et andet råd til før du starter eller, hvis du vil søge ind - start på nogle håndværkshold evt. på ravstedhus.dk eller smyk2000, smedehytten osv.

Det har bestemt kunne mærkes at uddannelsen er ny da vi har være prøvekaniner for mange ting – alt tager sin tid hvilket man til tider må bære over med – men på en uddannelse som denne tager man sin fremtid i egne hænder og er ansvarlig for egen læring – derfor sørger jeg altid for at have projekter uden for skolen som kan lære mig en masse andet på samme tid.

Jeg har som andet års studerende været rigtig glad for studiet, men søger altid ekstra læring udenfor skolen eller via KEA's mange andre tilbud.

Vi startede 32 (tror jeg) og over 10 er faldet fra siden vi startede sommeren 2012.
Den internationale linje har endnu ikke været oprettet.


Jeg håber dette hjalp til at få svar på nogle spørgsmål hos personer som overvejer studiet.

// MVH Josefine Bruus // KEA studerende.

Har du flere spørgsmål er du velkommen til at henvende dig på josefinebruus@gmail.com

Smykke damen
Krondiamant
Indlæg: 2000
Tilmeldt: fredag, 28. december 2007 19:00
Geografisk sted: Vester åby
Kontakt:

Re: PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf Smykke damen » torsdag, 09. januar 2014 17:40

super god beskrivsle. Jeg får sørme helt lyst til at tage mig endnu en uddannelse.
MVH Smykke damen

JCPH
perle
Indlæg: 5
Tilmeldt: lørdag, 14. december 2013 00:04

Re: PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf JCPH » mandag, 20. januar 2014 03:17

Fedt !

Du er velkommen hvis det skulle friste ;)

JCPH
perle
Indlæg: 5
Tilmeldt: lørdag, 14. december 2013 00:04

Re: PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf JCPH » fredag, 07. februar 2014 15:14

ÆNDRINGER OM OPTAGELSE :

Uddannelsen udbydes kun på engelsk i 2014

Petite-Bijoux
perle
Indlæg: 1
Tilmeldt: mandag, 04. august 2014 00:21

Re: PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf Petite-Bijoux » onsdag, 06. august 2014 00:46

Meget lærerig læsning - Tak! :-)

Kender du nogle gode bøger om smykkefremstilling, evt. på engelsk - som du vil anbefale, og som evt. kan bruges i studie-mæssig øjemed? :-)

Mvh. Petite-Bijoux *ametyst* (helt ny bruger herinde ;-))

JCPH
perle
Indlæg: 5
Tilmeldt: lørdag, 14. december 2013 00:04

Re: PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf JCPH » torsdag, 06. november 2014 12:18

Bogen Workbench guide to jewelry techniques er min favorit på engelsk :)

Alexandra.paludan
perle
Indlæg: 1
Tilmeldt: torsdag, 26. januar 2017 18:20

Re: PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf Alexandra.paludan » torsdag, 26. januar 2017 18:22

Hej.

Måske denne tråd er lidt gammel, men prøver alligevel :-)

Kan du forklare mere om optagelsesprøven? Hvad skrev du? Hvad lavede du? Skulle man tegne noget?

Mvh
Alexandra

stenentusiast
perle
Indlæg: 3
Tilmeldt: fredag, 24. marts 2017 10:59

Re: PBA i smykker, teknologi og business - KEA

Indlægaf stenentusiast » fredag, 24. marts 2017 11:05

Spændende uddannelse - jeg er også interesseret som ovenstående, i hvad kravene er :)


Tilbage til "Generelt/Rodekassen"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster